Aarhus Lufthavn (AAR) er blot Danmarks fjerdestørste lufthavn men byder – trods den beskedne størrelse – på en hel del ruter til en række spændende destinationer. Lufthavnen ligger ca. 40 km nordøst for Aarhus’ centrum, og du kan enten komme hertil i bil (gode parkeringsmuligheder) eller med lufthavnsbus.
I denne guide finder du en oversigt over samtlige ruter fra Aarhus Lufthavn (inklusive links til spændende rejseguides fyldt med seværdigheder, restauranter og hoteller) samt information om transport og parkering i lufthavnen.
Direkte destinationer fra Aarhus Lufthavn (2023)
Herunder finder du en oversigt over de forskellige ruter, som flyves direkte fra Aarhus Lufthavn. Vær opmærksom på, at flere af ruterne udelukkende flyves i sommerperioden.
Destination | Flyselskab | Rejseguide |
Berlin | EasyJet | Rejseguide til Berlin |
Bornholm | DAT | Rejseguide til Bornholm |
Bukarest | Wizz Air | Rejseguide til Bukarest |
Faro | Ryanair | |
Gdansk | Ryanair | Rejseguide til Gdansk |
Göteborg | Braathens | Rejseguide til Göteborg |
Korfu | Ryanair | Rejseguide til Korfu |
København | SAS | Rejseguide til København |
London | Ryanair | Rejseguide til London |
Málaga | Ryanair | Rejseguide til Málaga |
Mallorca | SAS | Rejseguide til Mallorca |
Milano | Ryanair | Rejseguide til Milano |
Oslo | SAS | Rejseguide til Oslo |
Riga | Ryanair | Rejseguide til Riga |
Stockholm | SAS | Rejseguide til Stockholm |
Visby | Braathens Regional Airlines | |
Warszawa | Ryanair | Rejseguide til Warszawa |
Zadar | Ryanair | Rejseguide til Zadar |
Herudover flyves bl.a. til følgende charterdestinationer: Tenerife (Spanien), Madeira (Portugal), Kreta (Grækenland), Rhodos (Grækenland), Sivota (Grækenland), Zakynthos (Grækenland) og Cypern.
Transport til Aarhus Lufthavn
Flybussen 925X bringer dig nemt fra Aarhus Hovedbanegård til lufthavnen på ca. 50 minutter. Bussens afgangstider er tilpasset flyafgange og ankomster, så du altid kan komme frem og tilbage – også hvis flyet skulle være udsat for forsinkelser.
På turen fra Aarhus Hovedbanegård til lufthavnen stoppes 4 gange undervejs – ved Aarhus Universitet/Nordre Ringgade, ved Grenåvej/Vejlby Centervej, ved Grenåvej/Mejlbyvej og ved Skæring Havvej/Grenåvej.
Det almindelige rejsekort kan benyttes, og herudover kan der betales med kontanter samt kreditkort med chip. Det er også muligt at købe billet i Midttrafiks app.
Parkering i Aarhus Lufthavn
Du skal betale for at parkere i Aarhus Lufthavn. Til gengæld er parkeringsmulighederne rigtig gode, og betalingen kan let klares på hjemmesiden, i app’en eller på automaterne i terminalen.
Hver bil, som kører ind på parkeringsarealet, får automatisk scannet nummerpladen. Der er altså ingen bomme, så der opstår sjældent kø. Ønsker du at betale for parkering online, har du en frist på 48 timer fra du er kørt ud af parkeringsarealet. Du kan således i ro og mag ordne betalingen derhjemme. Du kan læse mere om parkeringsreglerne og betale for din parkering på hjemmesiden her.
Fotokreditering: Artiklens øverste billede (fly og sol): Billede af Gerhard G. fra Pixabay
hvornår starter århus visby
Hej Niels, ruten Aarhus-Visby med Braathens Regional Airlines har første flyvning mandag den 3. juli, og kommer til at have afgang mandag og fredag.
De bedste hilsner, Benjamin
Hej, hvordan flyver i til og fra Zadar.
Er der forskel hvornår på året man flyver?
Hej Inger, jeg kan se at Ryanair har flyvninger fra Aarhus til Zadar i juni, juli og august 2024. I denne periode flyves onsdag og lørdag. Du kan bestille billetter på Ryanairs hjemmeside her.
De bedste hilsner, Benjamin