Med nattog fra Bukarest til Chișinău

Det er en spændende, billig og relativt komfortabel tur med det gamle sovjetiske diesellokomotiv til Moldova. Og hvis du gerne vil opleve den moldoviske hovedstad, giver det rigtig god mening at tage med nattog fra Bukarest til Chișinău.

Læs også: De bedste seværdigheder i Bukarest

Du tager med toget fra Bukarest om aftenen, og vågner op i Chișinău morgenen efter – og undervejs er togvognen du sidder (eller ligger) i, blevet hejst 2 meter op i luften, og har fået nye hjul på. Så passer den nemlig til den smallere sporvidde, som findes i det gamle Sovjetunionen…

Overblik: Bukarest til Chișinău

Hvis man kører ad landevejen mellem Bukarest og Chișinău er der ca. 480 km. Med de hurtigste busser tilbagelægges denne distance på lidt over 9 timer. Men komforten i en bus er ikke ideel til så lang en tur, og samtidig går du glip af en spændende togrejse, som udover at bringe dig fra Bukarest til Chișinău også for en stund bringer dig tilbage i tiden.

Togrejsen mellem Bukarest og Chișinău tager 13,5 timer, og det direkte tog kører hver aften året rundt. Toget kører fra Gara București Nord, som du let kan komme til med metroen. Afgangstidspunkt er i skrivende stund (2020) kl. 19.12, men tjek det aktuelle tidspunkt inden.

Sådan køber du billetter

Selvom togbilletterne synes billige for en dansker, er virkeligheden i Rumænien en anden. Skal du som rumæner fra Bukarest til Chișinău, vil det derfor ofte være en fordel at tage bus, som både er billigere og hurtigere. Af denne grund er der heller ikke mange lokale, som kører hele vejen fra Bukarest til Chișinău, og du kan derfor let få plads i en sovekupé – sovekupeerne synes faktisk mest at være benyttet af eventyrlystne turister.

Der findes forskellige billettyper: Sæde i åben vogn, 4-sengs kupé, 2-sengs kupé samt 2-sengs kupé på første klasse.

Du kan vælge at købe din billet på billetkontoret på banegården i Bukarest: Gara București Nord (OBS: Du skal gå til skranken markeret med International Tickets, som du finder ved at benytte indgangen længst til venstre).

Køb billetter online

Du kan også købe billetter online hos CFR (de nationale rumænske statsbaner). Hvis du køber billetterne online, får du et bookingnummer, og du skal stadig have fat i den egentlige billet ved personlig henvendelse ved det internationale billetsalg på Gara București Nord.

Sidst jeg selv rejste på strækningen købte jeg to billetter til en 2-personers sovekupe online, og hentede billetterne på banegården i Bukarest, dagen inden vi skulle afsted. Du kan dog sagtens nøjes med at hente dem en times tid før afgang. Køb dine togbilletter til Chișinău her.

Toget

Da vi skulle med nattoget fra Bukarest til Chișinău var vi meget spændte, da vi gik mod perronen på Gara București Nord. Jeg havde købt billetterne online, og vi havde afhentet de fysiske billetter dagen forinden. På afrejsedagen havde vi nok forventet at se flere mennesker på perronen. Toget, neutralt udsende, holdt klar på sporet, og ved hver vogn stod en konduktør. Herudover var perronen relativt tom. Vi var der vel cirka 30 minutter inden afgang.

Gangen ombord på toget. Kupéerne er ind til højre. Her er gulvtæppe, store gardiner og (kunstige) planter i vinduerne. Foto: Benjamin Munk Olsen

Det var svært at finde numrene på togvognene, så vi spurgte en af konduktørerne om hjælp. Han kunne givetvis ikke meget engelsk, men han så på vores billet, og viste os mod vores vogn.

Vi klatrede op ad den stejle trappe, og fandt nemt vores kupé længst nede i vognens modsatte ende – en 2-sengs kupé lige ved siden af toilettet. Kupéen bestod af to sofaer/brikse med ryglæn overfor hinanden, et bord med dug, tæppe på gulvet(!) og det mest iøjnefaldende; markante satin gardiner, som kun lod en smule af Bukarests aftensol komme ind i rummet.

At have toilettet lige ved siden af var både godt og skidt. Det var nemt for os at komme derud, men det ville selvfølgelig også give noget uro udenfor vores dør, når folk skulle forbi i tide og utide. Det viste sig dog hurtigt, at sidstnævnte ikke ville blive et problem. Foruden os, var der nemlig kun to andre passagerer med i hele vognen! I kupéen ved siden af os en midaldrende tysk mand, og længere henne ad gangen en yngre pige.

Kupéen med dug på bordet og store satin gardiner – beklager det dårlige billede i modlys. Foto: Benjamin Munk Olsen

Togvogne fra en svunden tid

Togvognene som kører mellem Rumænien og Moldova er meget nedslidte. De har kørt mange kilometer på strækningen, og det både ses og mærkes. Men alt fungerer fortsat.

Stemningen i toget, i kupéen, på gangen og ikke mindst på toilettet, gav illusionen af at være på tidsrejse til en svunden tid. Vi var tilbage til den tid, hvor toget har være det fineste transportmiddel. Der er ingen tvivl om, at vognenes indretning engang har været rigtig fornem. Og det kan man også godt værdsætte i dag.

Vi havde købt rigeligt med drikkevarer, frugt og snacks med til turen. Der er nemlig ikke mulighed for at købe noget om bord. Der stod en gammel samovar på gangen, så jeg gætter på, at det er muligt at lave kogende vand, men vi forsøgte ikke at bruge den.

Togrejsen

Inden toget kørte afsted fra Bukarest kom vores konduktør rundt og tjekkede billetter og sikrede sig, at alle rejsende havde gyldige pas. Herefter startede rejsen. Kalenderen sagde på dette tidspunkt start juni, og der var ganske varmt i Rumænien. Der var imidlertid ikke noget aircondition i toget, så i stedet havde vi vinduet åbent – på hele turen. I starten kunne vi holde øje med landskaberne mens toget langsomt kørte ind i solnedgangen. Vuggende og med de taktfaste klonk fra skinnerne.

Udsigten fra toget bestod mest af natur, men også gamle togvogne og et kraftværk i baggrunden. Foto: Benjamin Munk Olsen

Konduktøren kom forbi med sengetøj til os – et lagen, et pudebetræk og et dynebetræk. Det hele var godt slidt, men rent og emballeret fra vaskeriet. I et rum over døren fandt vi pude og dyne, men sidstnævnte var bestemt ikke nødvendig i varmen. I et rum under sæderne fandt vi de tungeste og mest massive madrasser, jeg nogensinde har set. Men da de først var lagt til rette på sengen, lå man nu meget godt på dem. Sengen er nok omkring 180 cm lang – jeg er 178, og kunne i hvert fald lige akkurat ligge der.

Vækket klokken 4 om natten

Mens jeg havde svært ved at falde i søvn på grund af varmen og de mange nye lyde, blev min kæreste hurtigt vugget i søvn af togets rytme. Til sidst fik jeg da sovet lidt, men blev vækket igen ved 4-tiden, da toget nåede den rumænsk-moldoviske grænse ved byen Ungeny. Her skulle vi først vise pas til den rumænske tolder, som tog passene med sig, og var borte i adskillelige minutter. Herefter kørte vi nogle få minutter, inden vi igen skulle vise pas, denne gange til den moldoviske tolder – hun skulle dog ikke gå bort med vores pas.

Efter at være blevet udspurgt om vores ærinde i Moldova, og hvor vi skulle bo, fik vi et fint stempel i passet. Herefter fulgte den mest spændende oplevelse på turen: Toget skulle have skiftet hjul!

Du har måske hørt om lignende hjulskifte, hvis man kører med den Trans-sibiriske Jernbane og skal ind i Kina, men du kan skam også opleve det her, blot nogle få hundrede kilometer fra Bukarest. I Sovjetunionen valgte man nemlig at have en anden sporvidde end det øvrige Europa – efter sigende et ønske fra Stalin, da det ville gøre en invasion af Sovjetunionen vanskeligere for fremmede magter.

Efter at have trukket gulvtæppet til side i vores kupé kunne arbejdsmanden fjerne en metalstang og løsne hjulene. Foto: Benjamin Munk Olsen

Langt fra al civilisation, ved den lille grænseby Ungeny, klokken halv fem om morgenen blev vores togvogn kørt ind på et sidespor. Herefter kom en fremmed mand ind i vores kupé, trak gulvtæppet til side, og åbnede en luge. Herfra trak han en jernstang op fra hullet, lagde den på gulvet, og forsvandt igen.

Hul i gulvet

Med søvn i øjnene og morgenhår kravlede jeg hen og kiggede ned i hullet: Man kunne se direkte ned på skinnerne! Den simple jernstang var hvad der holdt togvognens hjul på plads.

Herefter blev vores vogn hejset op i to meters højde, hvorefter togets hjul blev fjernet, og nye hjul rullet på plads under den svævende vogn. Vi kunne naturligvis ikke se hvad der skete med vores egen vogn, men på sporet ved siden af os holdt den vogn, der tidligere havde været foran vores. Her skete præcis det samme. Og arbejdsmændene vidste præcis hvad de lavede. Nat efter nat har de samme opgave. To gange endda – både på toget der kommer fra Bukarest, og på det der kommer fra Chișinău. Herefter er deres arbejdsdag sikkert forbi.

Her er vores nabo-togvogn hejst ca. 2 meter op, så der kan skiftes hjul. Foto: Benjamin Munk Olsen

Man bruger over 2,5 timer på grænsen mellem Rumænien og Moldova. Først med paskontrol på begge sider, og siden med hjulskifte. Lidt over klokken seks om morgenen kører toget atter videre. På den sidste strækning til Chișinău, er der ingen stop, og man kan lige nå at få den sidste søvn, inden bumletoget kører ind på banegården i den moldoviske hovedstad lidt før 9.

Fra banegården til centrum i Chișinău

Den flotte banegårdsbygning i Chișinău. Foto: Benjamin Munk Olsen

Banegården i Chișinău er meget lille, men den er pæn og ren. Har du brug for at veksle penge, kan dette gøres i banegårdsbygningen. Banegården ligger et stykke udenfor bymidten, og skal du ind til centrum bør du derfor tage en taxa eller en bus. Busserne kører fra det tydeligt markerede stoppested ved hovedvejen på modsatte side af banegården, og trollybus 28, 08 og 04 og bus 03 og 22 kører til centrum.

På vores rejse var vi så heldige, at vi kunne tjekke ind på vores hotel allerede ved 10-tiden. Herefter kunne vi få et tiltrængt bad og hvile lidt, inden vi skulle ud og opleve Chișinău. Du kan læse om mine forslag til oplevelser og seværdigheder i Chișinău her.

Fotokreditering: Artiklens øverste billede (togvogn): Billede af Benjamin Munk Olsen

Share:

Author: Benjamin Munk Olsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *